Nyhedsbrev nr. 17

Juni 2017

Igen i foråret kunne Oikosfondens bestyrelse støtte en række små projekter, men inden vi fortæller om dem deler vi denne opmuntrende hilsen fra et projekt hvor fonden for 2 år siden bevilgede 10.000 kr. til computere på en landsbyskole i Ghana:

Den støtte der blev ydet til skolen i Anyanso har haft overordentlig stor betydning for børnene, der er gået fra 70 % elever der dumpede til videregående uddannelse, til nu i 2017 hvor alle har bestået. Vi fik bygget et computerlokale i samarbejde med landsbyen, hvor de lagde tømmer, sten, grus og arbejdskraft til. Eleverne hjalp også til og det har bevirket, at alle i landsbyen er stolte og har taget ejerskab til projektet.

Nu har Hans Kjær, Rudkøbing, som for egen regning besøger og hjælper landsbyen Anyanso i Ghana, søgt om endnu 10.000 kroner til en anden skole i området!!

—–

Her er listen over de seks projekter som hver fik 10.000 kr:

Building Communities, Guatemala til materialer og uddannelse i fremstilling af børnetøj og boligtekstiler der er vævet og farvet på traditionel vis uden brug af kemi, se mere på www.buildingcommunities.dk

Jambo Shule, Kenya til nye senge og madrasser til børnehjem i Kisii. Se www.jambo-shule.dk

 

Seko Village, Zambia til en værkstedsbygning hvor pigehjemmets beboere kan lære at sy, strikke og andet, der kan give dem en indtægt.

Momentum Trust, Kenya til – især – at hjælpe de landmænd der var ramt af tørken sidste år og derfor ikke kunne betale deres lån tilbage. De bliver nu hjulpet i gang igen med nye lån til såsæd, kunstgødning og oplæring i dyrkning af nye afgrøder, bl.a. chia. Se www.momentumtrust.com

MAPLE mikrolån, Uganda, hvor fonden hjælper iværksættere med små lån som spare/lånegrupperne garanterer  for. Se www.maplemicrodevelopment.org

’For a wiser Africa’, Tanzania, hvor en dansk medicinstuderende, Christine Manich Bech, hvert år for egen regning tager til Tanzania og hjælper børn og unge fra børnehjemmet Mwandaliwa i Dar es Salaam med skolepenge og med at finde arbejde der svarer til deres evner. Se www.forawiserafrica.com

Asia er i år begyndt på en uddannelse i Hotel- og Management på Kilimanjaro College, hvor Eisha også går. Hun er lige nu i sin første praktik, og trives rigtig godt på skolen og med studiet. Hende og Eisha kan sommetider følges i skole. Som vi snakkede om i telefonen, så kan det godt være lidt svært, at få jobs indenfor hotel- og restaurantsbranchen. For at sikre hende på arbejdsmarkedet har jeg planer om at besøge en række hoteller og restauranter og lægge et godt ord ind for hende, når jeg tager tilbage til Tanzania til januar. (Uddrag af den rapport som Christine har sendt til Fonden.)

The Kilimanjaro Institute of Technology and Management.

 

Men nu er kassen tom så vi håber at du og andre vil tænke venligt på fonden så vi til efteråret igen kan skabe glæde og værdi for nogle af verdens fattige. Reg. 8418, konto 8920008403

Venlig hilsen

Oikosfonden