Building Communities – Bæredygtig Skole i Guatemala

Om Building Communities

bygenskole Guatemala
Building Communities samarbejder med lokalsamfund i Guatemala om at øge adgang til skolegang af god kvalitet og mindske den underernæring, som halvdelen af landets befolkning lever i.

Organisationen blev grundlagt i 2002 og har siden opstart støttet gennem fadderskaber, der dækker udgifterne til skolegang og adgang til læge. Idag støtter Building Communities 102 børn, og siden 2002 er 305 unge blevet færdige med deres uddannelse med støtte fra organisationen. Udover fadderskaber støtter Building Communities opførslen af Bæredygtige skoler i afsiddesliggende områder af Guatemala.

Støtte fra OIKOSfonden til Bæredygtig skole i Nueva Esperanza
Building Communities har modtaget 53.000 kr til deres Bæredygtig Skole-projekt i lokalsamfundet, Nueva Esperanza. I Nueva Esperanza er landsbyens beboere er begyndt at bearbejde de 732 m2, der skal udgøre landsbyens skolehave og den første maj 2015 lagdes de første frø i jorden.

Bæredygtig Skole har flere funktioner. Udover at fungere som skole, giver skolebygningen adgang til rent vand (opsamling af regnvand) og bedre ernæring og viden om natur (skolehaver) og retter sig derfor mod flere af de aspekter, som udgør både årsag til og konsekvens af at leve i fattigdom.

Gennem skolehaverne introduceres inspiration til og viden om omlægning af landbrug til børnenes forældre, som er havnet i en ond cirkel med udpint jord, kunstgødning og faldende udbytte. Skolehaverne bygger på traditionelle principper om bæredygtighed, der kan genkendes i principperne om permakultur.

Læs mere om Building Communities’ arbejde og Bæredygtig Skole på Building Communities’ hjemmeside.